Tunger af ild og dog prædiken mild – Erfaringer og refleksioner fra 41 års præsteliv

Forskelligt embeds- og kirkesyn til trods står jeg alligevel tilbage med stor taknemlighed til Flemming Baatz Kristensen.

Hvad kirkesyn og embedsteologi angår, er Flemming Baatz Kristensen fra Venus, mens jeg er fra Mars.

Sådan tænkte jeg, da jeg første gang blev præsenteret for hans bog og læste indholdsfortegnelsen. En ven udfordrede mig til at læse den netop på grund af den anderledes vinkel. Det gjorde jeg så, og det har jeg ikke fortrudt.

Samme udfordring kan en og anden læser af Budskabet nok også trænge til. For bogen kredser om præsterollen og et kirkesyn, som vi finder det i en folkekirkelig konservativ og højkirkelig ende af skalaen.

Første del af bogen er biografisk om Baatz Kristensen med fokus på, hvad der har formet ham som præst. Godt og interessant afsnit om en mand, der på sin stilfærdige måde har fyldt en del i dansk kirkeliv.

Anden del af bogen er fortsat biografisk ved at hente eksempler og erfaringer fra Baatz Kristensens eget præsteliv, men eksemplerne bruges til at belyse en række emner, så som præstens åndelige liv, fristelser, dyder, sårbarhed, visioner, forkyndelse, undervisning, sjælesorg, kirkelige handlinger, folkekirken samt tiden og evigheden.

Kapitlet Hvad er en præst, som indleder bogens anden del, er nok det mest grundlæggende, hvad embedsteologi angår. Embedsteologiens udgangspunkt er ifølge forfatteren luthersk med afsæt i det almene præstedømme. Først beskrives det, jeg vil kalde en funktionsorienteret præsterolle. Det, der definerer en præst, er, hvad han gør – prædiker og forvalter sakramenter.

Så kommer en grundig og god beskrivelse af ordinationsritualet i folkekirken. Det er en fortræffelig gennemgang, men den forklarer dog ikke, hvor den ordinatoriske forandring kommer fra: Det, der forandrer præsten til ikke bare at være præst i kraft af embedet/funktionen, men som gør præsten til præst, selvom han ikke længere prædiker og forvalter sakramenter. Den forandring, der gør, at præsten på side 159 ingenting er uden en menighed, men på side 387ff altid vil forblive præst, hvis man én gang er ordineret.

Forskelligt embeds- og kirkesyn til trods står jeg alligevel tilbage med stor taknemlighed til Flemming Baatz Kristensen, fordi han så gavmildt deler ud af den visdom, han har samlet sammen gennem årene. Der er meget god visdom at hente. Jeg vil med stor sandsynlighed tage bogen ned fra reolen, når jeg igen får behov for at lytte til en erfaren kristen brors vejledning.

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook
Andre BUDSKABET artikler: