“Digital Demens”

Hvis man er bare en lille smule som undertegnede, vil man ofte have en oplevelse af, at tiden løber fra én fordi man lige skulle tjekke facebook, læse mails eller se de seneste nyhedsopdateringer. Samtidig er det umuligt at forestille sig en virkelighed uden Google, GPS og sms!

De digitale og sociale medier synes at være kommet for at blive, og har på meget få år forandret vores samfund grundlæggende. Langt over halvdelen af den danske befolkning er på facebook, flertallet bruger en smartphone og særligt de unge multitasker det meste af døgnet. 1Hvor læser du eks. den her anmeldelse (tlf?), eller fandt den? (facebook?) Hvad gør det ved os?

Digital Demens

Det er et emne der i disse år stille og roligt debatteres mere og mere også i dansk sammenhæng. I den forbindelse er det derfor mere end kærkomment at KLF Kirke og Medier har valgt at lancere en side til oplysning og mediernes rolle i vores liv (mediemod.dk) og i samme forbindelse har udgivet den tyske forskers Manfred Spitzers ”Digital Demens”. Titlen er afslørende og Spitzer lægger ingen steder fingrene imellem i en benhård kritik af det moderne samfunds medieforbrug. I en række kapitler udfolder han emner som sproglæring, sociale medier, computerspil og multitasking og disses betydning – særligt for børn og unge. 2En reklamefilm kan ses på: https://youtu.be/08RMAZJFyn4 og et udklip af bogen kan læses: http://lohse.dk/media/import/multimedia/imported/pdf/6558_Uddrag%20af%20Digital%20Demens.pdf

Hans grundlæggende påstand er følgende:

Hjernen fungerer som en muskel – og de digitale medier har samme indflydelse på børn som junk-food har på kroppen!

Argumenterne

Voksne har en veludviklet hjerne, der har været igennem de vigtigste læringsprocesser. Voksne lærer bevisligt langsommere end børn men er til gengæld grundigere. Børn lærer derimod hurtigt – men mindre grundigt. Det er de ganske enkelt nødt til. Hvordan påvirker det så børns læring, at de pludselig vokser op i en virkelighed hvor de konstant bombarderes med indtryk gennem diverse medier: tv, internet, spillekonsoller og deres evigt tilstedeværende telefon?

I Spitzers optik er svaret, når han tager forskningen på området op, entydigt: det påvirker læringen, det sociale liv, den generelle sundhed og i sidste ende et barns fremtidige voksenliv negativt.

Læring for børn sker, er Spitzers påstand, i et komplekst samspil af fysisk udfoldelse og social interaktion. Dette reduceres så kraftigt ved børne-tv eller computerspil at det må betragtes som ren spildtid for små børn, og direkte skadeligt på sigt, da det forringer chancerne for at tilegne sig de egentlige kompetencer og evner der skal bruges i livet. For teenagere fører de sociale medier til forøget ensomhed og manglende søvn der skader deres indlæring i skolen. En gennemsnitlig teenager bruger 7 timer i døgnet på digitale medier (alle ugens syv dage) hvilket er mere end de samme teenagere bruger i skolen. For voksne mennesker, hvis hjerner egentlig er færdigudviklede, påvirker internettets tilstedeværelse markant evnen til at huske ting.

Velskrevet bog

Dette blot for at give nogle små glimt af Spitzers konklusioner og interessante iagttagelser. Alt underbygges med videnskabelige artikler og forsøg! Bogen er dog langt fra kedelig af den grund! Tværtimod er Spitzer polemisk og aggressiv som jeg sjældent har set det i en så videnskabelig bog – han anklager ganske enkelt politikere for at være uvidende og medielobbyen for at være bevidst vildledende af økonomiske grunde. Den polemiske del vil helt sikkert støde nogen. For undertegnede (formentlig grundet min allerede eksisterende sympati for hans synspunkter) var det bare med til give underholdning og fange interessen yderligere.

Nødvendig refleksion – for samfund såvel som kirker

Min egen grundlæggende erfaring af de digitale medier er svigtende koncentration, utrolig meget spildtid og en tendens til FOMO (”fear of missing out”). Problemet for mig selv – og mange andre – er, at det som regel bare bliver til mavefornemmelser, der bestemmer, hvad jeg skal mene om det. Her er bogen et vigtigt indspark til en kvalificeret debat. Alle lærere, pædagoger og forældre bør læse den. Den vil kalde på applaus, modsigelse, kritik og eftertanke. Det er et vigtigt emne for vores samfund som helhed – men i særdeleshed også for kristne mennesker. Jeg ved ikke, om Spitzer er kristen, og bogen er ikke skrevet med en kristen vinkel el. lign. Men jeg har tidligere reflekteret over, hvad netflix og tablets gør ved vores andagtsliv – og i den refleksion er Spitzers bog ikke til at komme udenom.

Bogen er hermed varmt anbefalet.

Fodnoter:

Fodnoter:
1 Hvor læser du eks. den her anmeldelse (tlf?), eller fandt den? (facebook?)
2 En reklamefilm kan ses på: https://youtu.be/08RMAZJFyn4 og et udklip af bogen kan læses: http://lohse.dk/media/import/multimedia/imported/pdf/6558_Uddrag%20af%20Digital%20Demens.pdf

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook