I midten af det 20. århundrede blev ægteskabet som den naturlige ramme for sex nedbrudt. Løbende blev også den naturlige kønsorientering undermineret. I dag står vi så overfor kønsskifte og identitetsproblemer i et omfang, som havde været svært at forudse for 20 år siden. Det er problematikker, der spiller en stor rolle i samfundet, og derfor uvægerligt trænger sig på i kirken – også i den konservative, evangelikale del. Derfor er der da også blevet skrevet (rigtig) meget om det i de senere år.1På mange måder skrider den evangelikale verden i disse år, hvilket Shaw også påviser. Eksempelvis er den amerikanske megakirkepræst Rob Bell i dag i favør for homoseksuelle vielser. Se http://www.mlive.com/news/grand-rapids/index.ssf/2013/03/hear_rob_bell_support_same-sex.html
Så lige da jeg så titlen, tænkte jeg, at det nok ikke kunne betale sig at købe den. Kunne det passe, at der virkelig, igen, er nye gode vinkler på tingene? Men jeg må sige, at jeg er blevet gjort til skamme. Ed Shaws fokus er på mennesker med homoseksuel orientering, men bogen har noget at sige til os alle sammen! For de fleste af os er der fællestræk i kampen, bogen er derfor relevant, uanset om man selv er orienteret mod sit eget køn eller ikke. 2Det burde være overflødigt at sige, men alligevel: der er også kristne danskere, der kæmper med en homoseksuel orientering.
For kampen er ikke den enkeltes kamp, men en kamp vi må tage i fællesskab. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at man køber den, og læser den. Sidder man i forkyndelses- og sjælesørgeriske opgaver vil bogen være en stor håndsrækning. Ligesom langt de fleste forældre ikke kommer uden om, at deres børn vokser op i en verden, hvor de har brug for voksne (aka. deres forældre!), der forholder sig til den slags…
Bogens indhold
Bogen er delt op i en række letlæselige kapitler, der som overskrift har: ”misforståelse nr.”. Derefter følger et udsagn, som, hvis det tages for pålydende, er med til at gøre det sværere at være orienteret mod sit eget køn, eller er med til at underminere en bibelsk tankegang på området. Shaws målsætning er, at skabe en balance der både er tro mod den bibelske etik, og hjælper i kampen. Kapitlerne er meget velskrevne, og Shaw balancerer godt mellem friske formuleringer, gode vinkler og bibelsk dybde.
En kritisk kommentar skal med her: Shaw henviser ofte til katolske forfattere og andre problematiske kilder. Der er sådan set ikke noget galt med de citater, han kommer med. Men nogle kommentarer der tydeligere tog afstand fra katolsk teologi og frelseslære havde været godt. Jeg er ikke klar over, hvordan Shaw selv forholder sig til katolsk teologi. Personligt vil jeg gerne tage nogle forbehold over for de kilder, han citerer.
Alligevel er bogen samlet set så god, at jeg tror den er vigtig for mange at læse. Jeg kunne skrive noget til alle kapitlerne, men vil særligt fremhæve tre, som jeg fandt særligt tankevækkende, og tror vi har brug for at blive særligt opmærksomme på.
Arvesynden
I et kapitel udfolder han bibelens lære om arvesynden, og viser, hvordan arvesynden påvirker alle mennesker. Både vores handlinger – men også vores seksualitet. Alle mennesker er ramt af arvesynden. For Shaw er det et argument for, at homoseksuel synd ikke er værre end al anden synd, samtidig med at der heller ikke er undskyldning for den, selvom det måske er medfødt. Noget der debatteres til stadighed. Men den debat er altså ikke afgørende for Shaw.
To udfordrende kapitler
Dernæst er der to kapitler, der argumenterer for, at cølibat kan være godt, og at lidelse ikke er noget vi skal undgå. Shaw siger, at vi tværtimod, er kaldet til at lide for Kristi skyld. Det er to kapitler, som jeg tror, vi alle sammen har brug for at møde. Også fordi der er mange enlige kristne i dag. Og at vi til tider i kirkens historie har betonet familielivet på bekostning af singlers trivsel. Det er en skam – for alle! Shaw formår på en meget positiv måde, at vise det potentiale for tjeneste, man får gennem singlestanden. Og giver en tiltrængt opsang til alle par om at inkludere andre i deres liv. Målet er at ingen i menigheden – hverken singler eller par – skal opleve ensomhed, men tværtimod blive en del af menighedens familiefællesskab.
Hans kapitel om lidelsens vej, som en nødvendighed for en kristen, er noget af det mest provokerende og tankevækkende, jeg har læst i år. Men selvransagelsen er veltrængt.
Når vi som kristne, med en bibelsk etik, byder mennesker, at de skal leve afholdende fra homoseksuelle handlinger, så bør vi også spørge os selv, i hvilken grad vi selv har bragt ofre for Kristi skyld? For ofre skal bringes. Ellers må vi stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi egentlig er efterfølgere af Kristus. Men uanset hvilken type synd man har at kæmpe med, argumenterer Shaw for, at lidelsens vej i sidste ende er den bedste.
Bibelsk argumentation
Til slut i bogen er der to appendikser: et der argumenterer for det bibelsk forsvarlige i en traditionel seksualetik, og et andet der forholder sig til modargumenterne. Det er noget af det lettest tilgængelige, og mest sjælesørgeriske, jeg har læst på området på dansk. På meget fornem vis sætter Shaw spørgsmålet ind i en helbibelsk ramme, der viser, at sex og det livslange ægteskab – mellem en mand og kvinde – peger ud over sig selv på skaberen. Når man derfor underminerer ægteskabets naturlige og gudgivne ramme, nedbrydes vores sande billede af Gud og frelsen.
Bogen anbefales varmt. Læs den! Og bliv både opmuntret og udfordret.
Fodnoter:[+]
↑1 | På mange måder skrider den evangelikale verden i disse år, hvilket Shaw også påviser. Eksempelvis er den amerikanske megakirkepræst Rob Bell i dag i favør for homoseksuelle vielser. Se http://www.mlive.com/news/grand-rapids/index.ssf/2013/03/hear_rob_bell_support_same-sex.html |
---|---|
↑2 | Det burde være overflødigt at sige, men alligevel: der er også kristne danskere, der kæmper med en homoseksuel orientering. |