Værdier uden værdi

”Og så bygger vi også på kristne værdier. Det vil sige, at vi ser på den enkelte som unik og værdifuld, og vi behandler hinanden med respekt.”

Lyder det genkendeligt?

Jeg synes, jeg jævnligt selv hører eller læser formuleringer i den stil – ikke mindst fra skoler, organisationer og institutioner, der bygger på et kristent værdigrundlag.

Når værdierne siger alt og intet

Vores værdier siger noget om, hvad vi lægger vægt på, bygger på og stræber efter. De signalerer en profil, et fundament og en retning.

I mange virksomheder kan man let få det indtryk, at værdierne er nogle fine, politisk korrekte ord på et papir, der ikke har så meget med den daglige virkelighed at gøre. Når værdier bruges ureflekteret, kan de dermed fremstå lidt komiske eller nytteløse.

Men hvordan ser det ud hos os selv? Hvilke ord bruger vi om vores personlige værdier, om menighedens værdier eller om skolens eller institutionens kristne værdigrundlag?

For mig ser det ud til, at flere og flere af os efterhånden formulerer os på så ”pæne” måder, at stort set ingen har noget imod vores værdier.

Men problemet er, at almengyldige værdier reelt er ligegyldige. Man læner sig op ad alment anerkendte værdier og normer, som ingen vil bestride.

Hvem vil fx foretrække ringeagt i stedet for respekt? Eller forskelsbehandling i stedet for ligeværd? Eller tvang i stedet for frihed?

Værdierne må have mere kant, afgrænsning eller præcision, hvis de reelt skal have værdi.

Hvis hverken Gud, Jesus eller Bibelen spiller en rolle i de ”kristne værdier”, er der vel ikke meget andet end almindelige humanistiske eller borgerlige værdier tilbage.

Når værdierne er formuleret selvfølgelige og uimodsigelige, får vi på én gang alt og intet. For ingen kan se, hvordan disse værdier adskiller sig fra almindelig god stil og moral. Værdiernes betydning i den konkrete hverdag bliver derfor uklar.

Jesus må i centrum

Anders Dalgaard, sognepræst og tidligere formand for Indre Mission, satte i anledning af en kristen friskoles jubilæum netop fokus på, hvor vigtigt det er med en tydelig kristen profil på fx en kristen skole. Luftige ord om kristne værdier og kristent menneskesyn er ikke tilstrækkelige:

”Hvis menneskesynet kun er forankret i skabelsen og i det at gøre godt mod andre, ender det i humanisme. Det, der binder det kristne menneskesyn sammen, er troens centrum: Jesus Kristus!” pointerede han med rette.¹Tro og Mission, nr. 10 2011

Noget lignende fremhæver Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær i Frikirkenet:²Kristeligt Dagblad, 1. september 2020

”Jeg er klar over, at staten og politikere i det store og hele ikke kan bevæge sig meget længere end at tale om kristne værdier. Men vi andre har ikke den begrænsning,” siger han og fortsætter:

”Kristne værdier kan blive erstatningsreligion for kristendommen. Vi kan tale så meget om kristne værdier, at vi sætter lighedstegn mellem dem og troen. Dermed reducerer vi troen til at være et spørgsmål om at abonnere på særlige værdier. Men troen er meget større end værdierne.”

Han siger, at ”kristne værdier er det, som udspringer af troen”, og uddyber: ”Vi lever i en tid, hvor man gerne vil plukke troens frugter, men ikke vande troens træ … Jesus prædikede ikke værdier, men tro.”³www.kristendom.dk/mikael-wandt-laursen-kristne-vaerdier-er-frugter-af-troen

Tør vi nævne Gud, Jesus og Bibelen?

Jeg siger ikke, at alt var bedre i gamle dage – for 40 år siden. Nogle kristne skoler havde måske så meget fokus på at være ”missionsstation”, at der ikke var tilstrækkelig luft til de elever, der forholdt sig kritisk til den kristne tro.

Nogle af de velmente forsøg på at give en kristen påvirkning blev dengang for anmassende og grænseoverskridende nogle steder. Men i dag er udfordringen de fleste steder den modsatte: Man holder sig tilbage, fordi man er bange for at indoktrinere.

Jeg kunne ønske, at vi i dag fik lidt mere frimodighed til ikke bare at tale om kristne værdier i humanistiske termer, men at vi også vover at udtrykke noget af det, som skolepionererne talte om: relation til Gud, tro på Jesus Kristus, Bibelen som Guds ord og etisk rettesnor osv.

Hvis vi er så fokuserede på at undgå at blande tro og skole/institution/politik, at vi ikke tør hævde, at vi har med Gud at gøre i alt – så bliver det svært at få øje på de kristne værdier.

Og hvis vi alene lader første trosartikel (om Gud som skaber) farve vores værdigrundlag, adskiller vi os ikke væsentligt fra andre, der bygger på almene, sunde værdier.

Netop i vores tid, hvor man vil konstruere sin egen identitet og være sin egen lykkes smed, er der behov for at være tydelig:

Vi er ikke alene i verden.

Vi er skabt til at elske Gud og vores medmenneske.

Vi har fået et evighedsperspektiv over livet.

Og vi har fået et håb om frelse for syndere i Jesus Kristus.

Sikke et fundament at stå på.