I Lausanne, Schweiz dannede evangelikale kristne i 1974 en missionsbevægelse. Mottoet var Hele kirken bringer hele evangeliet til hele verden. Bevægelsen er sidenhen blevet kaldt Lausannebevægelsen.
Oprettelsen af Lausanne var en protest mod en liberal teologi og missionsforståelse, der herskede i Kirkernes Verdensråd. Foruden en svækket tillid til Guds ord prioriterede man kirkens sociale ansvar betydeligt højere end kirkens kald til mission og evangelisation. Siden opstarten af Lausanne er det lykkedes at invitere til yderligere et par verdenskonferencer med mission på dagsordenen. Den seneste blev afholdt i september i Seoul, hvor jeg havde fornøjelsen at deltage.
Så hvad tager jeg med mig hjem? Lad mig fremhæve et par ting, som har gjort et særligt indtryk på mig. Til sidst vil jeg desuden give nogle generelle overvejelser om Lausanne.
Den forfulgte kirke
Det, som gjorde størst indtryk på mig, er uden sammenligning mødet med den forfulgte kirke. Det gør indtryk at tale med en yngre præst, som kun med nød og næppe undslap Boko Haram i Nigeria, eller kineseren, der vidste, at han ville blive arresteret, så snart han kom hjem, eller inderen, der… Ja, jeg kunne blive ved. De mennesker sætter dagligt livet på spil. Det giver ydmyghed, men kalder også både på eftertanke og forbøn.
Fornyelse
Under konferencen lød der et kald til syndsbekendelse og omvendelse. Kaldet rettede sig både mod enkeltpersoner og mod den globale kirke; om at lade sig stille ind under Guds nåde og lade sig lede af Guds Ånd i alle ting og lade ham være den primære aktør i vores kirke og organisationer. Jeg tror, at for de fleste af os (mig selv inklusiv), blev kaldet en opmuntring til at begynde på en fornyet vandring med Jesus og i tjeneste for ham.
Generation Z
På konferencen var der også en opmærksomhed på den næste generation af kirkeledere, der ofte betegnes generation Z. Der var en stærk optimisme og tiltro til, at netop denne generation skal lykkes med at få evangeliet bragt ud til verdens ende. En af pointerne var, at vi ”ældre” skal give dem plads og lade dem gøre tingene på deres måde. Vi har brug for dem, og de har brug for os. Vi har erfaringen, de har gå-på-modet.
Generelle overvejelser
Der er løbet meget vand i åen siden 1974, hvilket også har været tilfældet i Lausannebevægelsen. Det gælder både teologiske spørgsmål, hvor mit indtryk er, at Lausanne er blevet mere bred end den var oprindeligt, ligesom den geografiske sammensætning har ændret sig markant. Siden 1974 har kirken i det globale syd (fx Brasilien, Indien, Korea, Ghana, osv.) fået en kraftigere stemme. I Vesten skal vænne vi os til, at mission ikke længere har os som udgangspunkt, men at missionens udgangspunkt er blevet polycentrisk.
Men at kirken i Vesten er blevet en ”minoritet”, har endnu ikke sat et afgørende aftryk på teologien i Lausanne. For fremtiden bliver det derfor særlig interessant at følge Lausanne og holde øje med, hvad der sker i teologiske spørgsmål; særligt i spørgsmål som klima, social retfærdighed, køn og seksualitet, bibeltroskab, karismatik, mission, diakoni. Områder, hvor mit indtryk er, at vi ikke helt står det samme sted.
Sådan lidt på bagkant tænker jeg, at det er vigtigt at bede for Lausanne, at den må blive fastholdt på Guds ord og at den må få inspiration til at klæde den næste generation af globale ledere på til tjenesten i at bringe hele evangeliet til hele verden.
Foto: lausanne.org
