FAQs er en forkortelse for “Frequently Asked Questions” (Ofte stillede spørgsmål). Konceptet bruges i sammenhænge, hvor man ved, at de samme spørgsmål ofte vil stilles. Fx på en netbutik, hvor kunderne under ”FAQs” hurtigt vil kunne finde svar på typiske spørgsmål.
Når vi læser beretningen om Jakob, som fylder en stor del af 1. Mosebog, kan der også rejse sig en del spørgsmål – og ofte vil bibellæsere nok stille mange af de samme spørgsmål. Det er der god grund til. Med inspiration fra FAQ-konceptet præsenterer denne artikel en lille liste med udvalgte FAQs til beretningen om Jakob:
- FAQ 1: Hvorfor er Isaks velsignelse så vigtig? (Kap. 27)
- FAQ 2: Hvorfor vil Rakel have alrunebær fra Leas søn? (Kap. 30)
- FAQ 3: Hvordan kan snittede grene ændre dyrs afkom? (Kap. 30)
- FAQ 4: Hvad sker der i Jakobs kamp med englen? (Kap. 32)
- FAQ 5: Hvordan hænger beretningen om Jakob sammen med resten af Bibelen?
FAQ 1: Hvorfor er Isaks velsignelse så vigtig? (Kap. 27)
I den velsignelse, Isak giver Jakob, er der tydeligt genklang fra den velsignelse, som Abraham fik af Gud selv:
| Guds velsignelse til Abraham (1. Mos 12,3a) | Isaks velsignelse af Jakob (1. Mos 27,29b) |
| Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. | Forbandet være de, der forbander dig, og velsignet være de, der velsigner dig. |
Godt nok er det ikke alle Guds løfter til Abraham, som Isak gengiver i sin velsignelse af Jakob. Alligevel får velsignelsen af Jakob den konsekvens, at han bliver arving til de løfter, der blev givet til Abraham. Det ses eksempelvis i 1. Mos 28,13-15, hvor Jakob bliver lovet et land, mange efterkommere og derudover får lovning på Guds nærvær og trofasthed. De samme tre ting, som Abraham blev lovet af Gud (1. Mos 12,2-3; 15,5; 22,16-18).
Disse tre løfter har Gud udvalgt Jakob til at arve (1. Mos. 25,23, sml. Rom 9,11-12). Alligevel er det Isaks plan at velsigne Esau og ikke Jakob. Samtidig forsøger Rakel og Jakob med list at snyde Isak til at give Jakob velsignelsen. Midt i alt dette fusk og bedrag fører Gud sin vilje igennem og Jakob bliver arving til Guds løfter, som hans farfar fik i sin tid. Hvorvidt Jakob selv så perspektiverne i dette, er imidlertid ikke helt klart ud fra 1. Mosebog. Måske interesserede han sig mest for den jordiske medgang, der er knyttet til velsignelsen. Uanset står velsignelsen ved magt, så snart Isak har givet den til Jakob. Det skyldes ikke magiske kræfter, men at det netop er Gud, der står bag velsignelsen. Når Isak siger til Esau, at velsignelsen ikke kan fortrydes, tyder det på, at han her er klar over, at Gud har ført sin vilje igennem.
FAQ 2: Hvorfor vil Rakel have alrunebær fra Leas søn? (Kap. 30)
1. Mosebog 30 giver os et indblik i den bitre strid, der er mellem de to søstre, Rakel og Lea, som begge er gift med Jakob. Vi fornemmer blandt andet den store smerte, der er i Rakels barnløshed, som fører til en episode med de såkaldte alrunebær som omdrejningspunkt. Alrunebær var sandsynligvis et middel, man dengang mente var frugtbarhedsfremmende og derfor er Rakel interesseret i at få dem (1 Mos 30,14-15). Bærrenes effekt udebliver dog og Rakel bliver ikke gravid. Det gør i stedet Lea, der som ”betaling” for alrunebærrene får lov at være sammen med Jakob én nat.
Troen på at alrunebær har forøget kvindernes fertilitet tyder på, at der har været en form for blandingsreligiøsitet i miljøet omkring Labans familie. Formentlig har Rakel og Lea været overbevist om eksistensen af Gud (1. Mos 30,17-24), men samtidig deler de en almindelig folketro på en nærmest magisk virkning fra alrunebær. Senere i beretningen skildres det også, hvordan Rakel stjæler sin fars husguder (1. Mos 31,19).
FAQ 3: Hvordan kan snittede grene ændre dyrs afkom? (Kap. 30)
Det er opsigtsvækkende, at Jakob skræller barken af nogle grene og sætter dem op foran parrende dyr med den konsekvens, at dyrenes afkom bliver stribet, spættet eller broget. Det virker til, at tankegangen er, at det dyrene ser på, mens de parrer sig, påvirker deres afkoms udseende. Metoden virker rent faktisk for Jakob, men det lyder uundgåeligt som en omgang sort magi, man skal holde sig langt fra. Jakob ved dog godt, at det er Gud, der gør dette overnaturlige muligt (1. Mos 31,8-12).
Med dette “trick” skaffer Jakob sig selv en stor flok dyr, fordi han efter aftale med sin onkel Laban skulle have alt stribet, spættet eller broget afkom (1. Mos 30,31-34). Samtidig får Laban smagt sin egen medicin, fordi han tidligere lavede et trick på Jakob, da han fjernede alle de stribede, spættede og brogede dyr, som han havde lovet ham (1. Mos 30,35-36).
FAQ 4: Hvad sker der i Jakobs kamp med englen? (Kap. 32)
I 1. Mosebog 32,23-33 kan man læse den meget specielle beretning om en brydekamp mellem Jakob og Gud selv, hvor Jakob ender som vinder. Én ting bør slås fast til at starte med: Hvis Gud vil, kan han vinde alle slåskampe i hele verden og dermed også sagtens have gennemtævet Jakob gul og blå. Når det alligevel ikke er tilfældet, tyder det på, at der er andre og dybere ting på spil i episoden. For bedre at forstå hvad der sker i Jakobskampen, må tre uddybende spørgsmål besvares.
1) Ved Jakob, hvem han kæmper imod?
Det virker til, at Jakob er klar over, hvem han står overfor, for han siger til ham, at han ikke vil slippe sit tag i ham, før han velsigner ham (1. Mos 32,27). Jakob må dermed være klar over, at ham, han kæmper mod, kan velsigne ham og give ham noget, som kun Gud kan give.
2) Ved Gud, hvem han kæmper imod?
Efter Jakobs bøn om velsignelse spørger Gud besynderligt nok, hvad hans navn er. I sin alvidenhed kender Gud Jakobs navn, men der er en pointe med, at Gud spørger om det. For at se pointen skal vi tilbage til 1. Mosebog 27,18, hvor Jakob blev stillet det samme spørgsmål af sine gamle far, Isak. Her løj han og sagde, at han var Esau. Allerede ved fødslen antydes Jakobs identitet som en løgner og bedrager. Navnet Jakob forbindes med, at han griber om hælen på Esau og har associationer i form af ”bedrager” og ”den, der overlister”. Dette bekræftes også i 1. Mosebog 27,36. At Jakob skal fortælle, hvem han er overfor Gud, handler om mere end bare en tør information, ligesom når vi angiver navn, adresse og telefonnummer. Med Guds spørgsmål får Jakob muligheden for at bekende sin identitet som løgner og bedrager. I modsætning til hans svar til Isak, lyver Jakob ikke denne gang, men indrømmer hvem han er overfor Gud.
3) Hvad betyder det at sejre mod Gud?
”Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret,” siger Gud til Jakob, efter at Jakob har givet sin identitet til kende. Jakobs bekendelse hænger altså sammen med hans sejr over Gud.
I Hoseas’ Bog 12,4-5b gives en tolkning af, hvad det vil sige, at Jakob sejrer over Gud: “I moders liv bedrog han sin bror, i sin manddom kæmpede han med Gud. Han kæmpede med englen og sejrede; han græd og bad ham om nåde.”
Jakobs sejr består ikke i hans fysiske overtag mod Gud, men i hans bekendelse og erkendelse af behovet for Guds nåde. Hermed begynder brikkerne at falde på plads; Jakob har levet mange år uden Gud, men står nu ved et vadested i sit liv og konfronteres af Gud selv. Her ser Jakob sit egentlige behov for Gud, går til bekendelse og beder om Guds nåde. Et vendepunkt i Jakobs liv er indtruffet. Hans nederlag mod Gud bliver hans sejr. Gud bliver en del af Jakobs liv, og Jakob får navnet Israel.
FAQ 5: Hvordan hænger beretningen om Jakob sammen med resten af Bibelen?
Jakobs farfar, Abraham, fik over flere omgange givet løfter, som skulle gælde ham og hans efterkommere. Noget af det afgørende, Abraham blev lovet var, at i ham skulle ”alle jordens slægter velsignes” (1 Mos 12,3). Det vil sige, at der vil komme én i Abrahams slægt, som vil genoprette menneskets forhold til Gud, der gik i stykker i syndefaldet og dermed igen komme til at leve i paradistilstanden på en ny jord. Velsignelsen til Abraham går i arv ned gennem hans slægt, først til Isak og dernæst til Jakob. Netop Jakob bliver far til 12 sønner, der senere danner Israels tolv stammer, hvilket udførligt beskrives i 1. Mosebog 29,31-30,24. Mange år senere får disse israelitter det land, som blev lovet Abrahams efterkommere. Og i dette land, Israel, blev Jesus født som en del af Judas stamme. Med Jesus gik løfterne til Abraham endegyldigt i opfyldelse og gennem hans død og opstandelse blev Abraham og hans afkom til velsignelse for ”alle jordens slægter”.
På den måde udfylder beretningen om Jakob en afgørende plads i Bibelens samlede fortælling og i hele frelseshistorien.
