Nej til Netflix?

Game of Thrones, Friends, Paradise Hotel, Skam, House of Cards, Modern Family, The Wolf of Wall Street – kom selv på flere titler. Når vi tænder fjernsynet eller binger serier på streamingtjenesterne, møder vi et hav af valgmuligheder, hvor princippet om at lære at sige nej bliver aktuelt. Men bare fordi noget er tilgængeligt på Netflix eller vises på tv, betyder det jo ikke, at det er noget, man skal se – eller har godt af at se.

Det nemme ville jo være, hvis der fandtes en kristen udgave af IMDb, hvor alle film og serier var markeret med enten et ”Må ses” eller ”Må ikke ses”. Sådan er det bare ikke. Vi bliver nødt til at opøve en selvstændig navigationsevne i denne etiske gråzone, så vi ikke ukritisk ser alt, hvad der er tilgængeligt, men heller ikke ender med aldrig at nyde en god serie eller en underholdende film. For lad os lige få det på plads for en god ordens skyld: Mennesker er skabt med kreativitet og evne til at nyde andres kreativitet. Ligesom med bøger, malerier og musik må vi grundlæggende betragte film og tv som en gave, der både må og kan nydes på en sund måde.

Når det er sagt, er der god grund til at gøre sig nogle konkrete overvejelser om film, serier og tv-programmer. Overvejelserne tager udgangspunkt i to spørgsmål og dernæst to indvendinger:

Er det en synd at se synd i fjernsynet?

Det korte svar er nej. Gud ser synd hver dag, når han ser mennesker, og det gør ham ikke til en synder. På samme måde er vi også selv vidner til synd, uden at lige præcis dét er en synd. Det betyder, at man ikke kan sige, at blot fordi en film rummer et bandeord eller et mord, er det syndigt at se den pågældende film. I stedet er det mere relevant – og vigtigere – at spørge, hvordan man selv ser på den synd, der udfolder sig. Appellerer filmen seksuelt med sine nøgenscener? Smugkigger jeg på dokumentaren om pornostjerners tilværelse, ikke fordi jeg er interesseret i den dokumentariske skildring, men fordi jeg satser på at få nogle glimt af sexscener?

Hvornår er der for meget nøgenhed og sex?

Jeg indrømmer, at spørgsmålet om, hvornår der er for meget nøgenhed og sex i tv, er svært at navigere i. Derfor vil jeg henvise til den amerikanske præst Kevin DeYoung, som har nogle gode betragtninger. Han peger på, at Jesus advarede mod at se på en kvinde med et lystent blik, og Paulus byder os at undgå enhver form for utugt, ja, endda undgå at utugt nævnes iblandt os. DeYoung stiller herefter det skarpe og tankevækkende spørgsmål: Er der virkelig nogen, der tror, at når Jesus og Paulus siger sådan, betyder det på en besynderlig måde: ”Selvfølgelig! I kan roligt se nøgne mænd og kvinder have sex (eller lade som om, at de har)?”¹Kevin DeYoung, “I Don’t Understand Christians Watching Game of Thrones”, thegospelcoalition.org. Set 5/1/2021. Se også Matt 5,27 og Ef 5,3-8.

Tillad mig at introducere fem minutters-reglen, som jeg mener at have opfundet og selv synes er ganske glimrende: Hvis der er for meget bar hud i de første fem minutter af filmen, så skal du slukke. Filmen vil fortsætte i det spor.

Indvending: Film og serier giver en indsigt i tiden, som er nødvendig for at forstå ikke-kristne.

Det er en indvending med gode intentioner, for den udtrykker et ønske om at forstå den verden, vi lever i for bedre at kunne være en discipel og et vidne om Jesus for sine medmennesker. En prisværdig intention, som man ikke uden videre skal feje af banen. Når det er sagt, er det ikke en indvending, der afgør alle tvivlstilfældene i grænselandets væld af film og serier. For selvom noget giver en bedre forståelse af samfundet og kulturen, kan det stadig indeholde nogle elementer, der gør, at man bør sige nej til det. Sagt på en anden måde: Det er vigtigt at forstå kulturen, men det er vigtigere at passe på sin sjæl.

Og når det gælder udrustningen som discipel, er det vigtigste at leve sammen med Gud og leve i evangeliet og helliggørelsens virkelighed. Først i anden række kommer forståelsen for samtiden. Her er det værd at overveje, hvor meget et indgående kendskab til Netflix og HBO’s serieoverflod egentlig batter. Som regel arbejder hjernen ikke på fuld damp, når man binger, så måske er aviser, bøger og ikke mindst samtaler med mennesker bedre redskaber til at forstå kulturen?

Indvending: Jeg ved, at serien indeholder usunde elementer, men jeg påvirkes ikke af det.

Det er en kendt sag, at porno påvirker menneskers hjerner. Det man ser, påvirker hvordan man tænker, og hvordan man ser på andre mennesker og på andre ting, for eksempel sex. Jeg har hørt om flere drenge på min egen alder, som er blevet klar over, at pornoforbruget – stort som småt – har påvirket den måde, de betragter kvinder på. Deres syn på kvinder har simpelthen lidt skade af deres pornoforbrug.

Det visuelle er ekstremt stærkt. Det giver indtryk, der kan forme og ændre vores tankegang. Det er naivt at tro, at vi ikke påvirkes af de film, serier og tv-programmer, vi ser. Måske ikke i samme grad eller på samme måde som porno, men de påvirker os. Underholdningsindustrien er ingen neutral eller påvirkningsfri zone.

Afhængig af menneskelig og åndelig modenhed vil nogle kunne modstå mere end andre. Men når vi som Jesu disciple færdes i grænselandet, må vi huske på, at vi formes af det, vi ser. Det faktum betyder, at vi nogle gange skal sige nej.

Hvis jeg ikke – i overført betydning naturligvis – vil rive mit højre øje ud, når jeg ser, at en film eller serie indeholder mange eksplicitte sexscener, og når et tv-program glorificerer utroskaben, hvornår vil jeg så gøre det? Hvis jeg aldrig siger nej til noget, siger jeg formentlig nej til for lidt.

Artiklen er et lettere bearbejdet uddrag fra kapitlet ”At navigere i grænselandet” i ”Kristen i grænselandet” (LogosMedia 2022). Bogen handler om, hvordan vi som kristne skal navigere i en ikke-kristen verden, og er særligt skrevet til unge. Den kan købes her.