Da Jesus vandrede på jorden, fik nogle mennesker et særligt tæt forhold til ham. Blandt dem var søskendeflokken Martha, Maria og Lazarus, som boede i Betania, tæt på Jerusalem. Oplysningerne om dem er få, men deres tætte bånd til Jesus ses tydeligt: Han elskede dem (Joh 11,5), og vi fornemmer, at de kendte ham som den, han virkelig er. For eksempel bekendte Martha, at han var Kristus, Guds Søn (Joh 11,27). Jesus besøgte dem flere gange, og de oplevede endda, at han oprejste Lazarus fra de døde.
Især de to søstre, Martha og Maria, er værd at se nærmere på. De lærer os nemlig noget om, hvor vores fokus i livet med Jesus skal være henne. Det bliver vi klogere på ved at invitere os selv ind i deres hjem, hvor Jesus engang var på besøg (Luk 10,38-42).
En ulige arbejdsfordeling
Scenen er enkel: Martha havde inviteret Jesus hjem til dem. Hun sørgede for ham og havde travlt med praktiske ting. Imens sad Maria ved Jesu fødder for at lytte til hans ord. Opgavefordelingen var altså den, at Martha arbejdede, og Maria arbejdede ikke. Det var imidlertid ikke en opgavefordeling, Martha var helt tilfreds med. Derfor bad hun Jesus sige til Maria, at hun skulle hjælpe hende med at sørge for Jesus.
Egentlig kan man godt forstå Martha. Os, der har søskende, forestiller os nemt den nagende irritation over en søster eller bror, der smyger sig uden om pligterne. For min egen del vil jeg være et sted mellem kontrolleret irriteret og decideret rasende. Nu skal vi dog passe på med læse for mange følelser og ord ind i det, Martha siger. Der står blot, at hun var travlt optaget af at sørge for Jesus, gjorde sig bekymringer og var urolig for mange ting.
Og det er vigtigt, at vi læser det, der faktisk står om Martha. For det var ikke hendes eventuelle irritation eller vrede, som Jesus nu gik i rette med. Det var heller det faktum, at hun sørgede for ham i stedet for at lytte til ham. Jesus pegede i stedet netop på, at hun bekymrede sig og var urolig for mange ting.
Én ting er nødvendigt
Hermed nærmer vi os det, vi kan lære af de to kvinder. For efter Jesu milde irettesættelse af Martha forklarede han, at Maria var den af de to søstre, der havde valgt den gode del.
Nu er det gode spørgsmål så, hvad Jesus mente med »den gode del«. For at svare på det, må vi huske på, hvad Jesus irettesatte Martha for. Marthas fejl, eller hendes »valg af den dårlige del«, handlede ikke om, at hun sørgede for Jesus fremfor at sidde og lytte. Marthas problem var hendes bekymringer, urolighed og distraktion. Af den grund tror jeg heller ikke, at Marias valg af »den gode del« handler om, at hun i denne situation valgte at sidde og lytte i stedet for at sørge for Jesus.
Marias valg af den gode del handler snarere om, at hun forstod vigtigheden af at lytte til Jesus og modtage hans ord. Det betød ikke, at hun i alle situationer skulle bruge al sin tid på at lytte og dermed aldrig tjene Jesus. Men hun havde sit fokus i forholdet til Jesus på plads. Hun havde forstået, at »ét er fornødent«, det vil sige, at én ting er nødvendigt.
Sagt på en anden måde: Jesu pointe er altså ikke, at man aldrig skal tjene ham og altid lytte til ham, mens man sidder på sin flade. Det passer i øvrigt heller ikke med den positive måde, Bibelen ellers beskriver tjeneste og arbejde. Det er ikke et decideret passivt kristenliv, Jesus er fortaler for.
Derfor var Marthas problem heller ikke, at hun sørgede for Jesus og tjente ham. Hendes problem var, at tjenesten blev forstyrrende for hendes fokus på det vigtigste i relationen til Jesus, nemlig at modtage hans ord.
De to kvinder lærer os altså noget om, hvor vores fokus i livet med Jesus skal være henne. Det vigtigste i livet med Jesus er at »sidde« og lytte til hans ord. Sagt på en anden måde er det modtagelsen af Jesu ord, der bevarer os som kristne. Modtagelsen af Jesu ord er det livgivende i forholdet til ham. Og så kan vi frimodigt tjene og sommetider bruge lang tid på det og med stor energi. Det skal vi ikke tale ned. Tjeneste er vigtigt, men ikke det vigtigste, og tjeneste er godt, men ikke nødvendigt, for at relationen med Jesus holdes i live.
At »sidde« ved Jesu fødder – hvordan, hvorfor og hvor meget?
Hvad er Jesu ord, og hvordan »sidder« vi ved hans fødder og lytter? Først og fremmest møder vi Jesu ord i Bibelen og dernæst i forkyndelse, bøger og så videre, som er i overensstemmelse med Bibelen. At sidde ved Jesu fødder og lytte til hans ord handler altså om at læse ord, lytte til ord, modtage ord og tilegne sig ord. Det sker, når vi hører en prædiken til gudstjenesten eller fra en podcast, når vores kristne brødre og søstre vidner om Jesus og ikke mindst i bibellæsning.
Her vil nogle måske indvende, at kristentroen bliver lige lovligt ordfokuseret, måske lidt skoleagtig eller endda helt kedelig. Det er meget muligt, at bibellæsning og prædikenlytning sommetider er lidt tørt. Men det er nu engang gennem sit ord, at Jesus har valgt, at vi kan lære ham at kende og blive bevaret i troen på ham.
Til sidst et lille forbehold: For nogle vil det være en kamp at læse ti vers i bibelen, mens andre nemt pløjer hele kapitler igennem. Nogle lever en hverdag med meget påvirkning fra ikkekristen kultur og tænkemåde, mens andre »udsættes« for mindre. Det kan altså variere fra kristen til kristen, hvor nemt man har ved at modtage Jesu ord, og jeg mener faktisk også, at der kan være forskel på, i hvor store mængder man behøver det. Men uanset hvad er det modtagelsen af Jesu ord, som bevarer og styrker livet med ham, og derfor gælder det for alle kristne, at vi må lære af Marias fokus.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Ordet & Israel.
