Det meste kristne arbejde holdes i gang af gaver. Derfor har jeg kontaktet Johnny Lindgreen, resursechef i Luthersk Mission (LM), for at høre mere om hvordan det er at stå for økonomien i en kristen indsamlingsorganisation.
Anders: Johnny, din titel er resursechef. Hvad dækker det egentlig over?
Johnny: Den lidt særegne resursechef-titel fortæller det meget godt. Jeg er ansvarlig for at der er de rette resurser til LM, så missionsarbejdet kan gennemføres. Det gælder bredt; administration, teknik, personaleforhold og ikke mindst økonomi. Indsamlede midler er en væsentlig del af det.
Interessant. Jeg forestillede mig umiddelbart, at det bare var pengekassen, du havde med at gøre, men resurser skal forstås bredt, kan jeg høre. Lad os snakke om de der penge. Vil du ikke stikke mig nogle tørre facts? Hvor får I pengene fra? Hvor mange midler samler I ind? Hvem giver gaverne – og hvordan?
De indsamlede midler – eller gaver som vi oftest kalder det – udgør en stor del af LM’s indtægter. Vi taler om 60%. Vi har de seneste år modtaget knap 16 mio. kr. i gaveindtægter om året. I runde tal er det omkring 3000 givere, der står bag den støtte. Og her taler vi kun om gaver til landsarbejdet. Gaver til det lokale LM-arbejde er på nogenlunde samme beløb. Samlet set giver det omkring 4000 givere.
Hvem er så vores givere? Det er min oplevelse at det er alle aldersgrupper der giver. Hvordan gaverne gives, har ændret sig lidt med tiden. I al den tid jeg har kendt til LM’s gaveindtægter, så har vi set en udvikling med færre gavebreve og samtidig flere faste aftaler via Betalingsservice. Her støder vi på en lille udfordring, fordi gavebreve er baseret på en fast procentsats af ens indkomst. Når man ikke giver over et gavebrev, skruer mange dermed ikke ”automatisk” op for deres gave, efterhånden som indtægten måtte stige. Vi er nødt til i højere grad at spørge om det. Heldigvis ser vi dog ingen tendens til deciderede lavere gavebeløb.
Der er meget forskel på, hvad folk giver. Vi har en del ældre givere, som lægger mange store gaver. Der er brug for nye, store givere, hvis vi skal fortsætte arbejdet på nuværende niveau. Jeg er ikke bekymret for, at den unge generation ikke kan tage over, for der bliver lavet mange fastgiveraftaler. Men det, der kan være en udfordring, er at få hævet støttebeløbet, efterhånden som lønnen stiger.
Jeg tænker også, at der er noget naturligt over, at man som indsamlingsorganisation må tilpasse sig efter, hvordan folk giver gaver. Det er vel næsten en livslov i giverarbejde, forestiller jeg mig. Men altså – I får nogle penge ind, og I er gode til at bruge dem igen. Sådan skal det jo være. Hvad bruger LM de indsamlede midler til?
De indsamlede midler gør det simpelthen muligt at LM kan drive mission og arbejde både nationalt og internationalt. Helt konkret kan det være missionsarbejde i Cambodja, Peru og Tanzania, hvor vi arbejder med evangelisation, undervisning og oplæring samt diakoni. Det kan også være tværkulturelt arbejde herhjemme eller børne- og ungdomsarbejde (LMBU), som jo er afgørende for næste generation.
Hermed er vi også inde på, hvorfor det er vigtigt at give gaver til Guds Riges arbejde – og i dette tilfælde til LM. LM ønsker at være en brik i Guds Riges store mission. Vi er en del af Missionsbefalingen. Evangeliet skal deles ud og spredes og det skal forankres. Vi driver ikke kun missionsarbejde, fordi det er spændende. Det handler om, at mennesker skal møde Jesus.
I en tid, hvor vi i LM ser mange fastansættelser på lokalt plan, som naturligt nok kræver indsamlede midler, er det vigtigt at bevare dette internationale perspektiv. Der er stadig brug for LM i missionsarbejdet og dermed stadig brug for gode gaver til LM.
Det lyder virkelig som et spændende arbejde, du har. Jeg sidder og tænker, at det da må være lidt nervepirrende, at lede økonomien i en indsamlingsorganisation, samtidig med det må være meget meningsfyldt. Hvad er de største glæder ved dit arbejde?
Den største glæde er helt klart erfaringen af, at Gud altid har givet det nødvendige. Vi har altid fået de gaver vi havde brug for. Også nogle gange på en ret overvældende måde. Jeg er i øvrigt taknemmelig for at jeg ikke er bekymret anlagt. Og jeg er endnu mere taknemmelig for at jeg gennem ti år med LM’s økonomi på landsplan har lært, at der er en velsignelse ved at bruge indsamlede midler til nye og igangværende missionsprojekter. Nogle gange har jeg lidt kækt sagt, at min mission som økonomimand var at LM’s pengekasse var tom den dag, Jesus kom igen. Jeg ved bare ikke hvornår det sker. Der skal derfor være en sund balance mellem almindelig fornuftig økonomistyring og så det at investere i så- og høstarbejde i Guds Rige.
Det er spændende at høre om. Vil du her på falderebet nævne tre ”fun facts” om gaver i en indsamlingsorganisation?
Tjo, jeg kan nævne tre facts. Om de ligefrem er ”fun”, ved jeg ikke.
For det første er der for mange, der lader sig styre af skattefradragets størrelse. Det er OK at give både mindre eller mere end det SKAT vil give fradrag for. Vi giver ikke for at opnå skatterabat. Vi har fået det for intet – giv det for intet.
For det andet er betalingsserviceaftaler i princippet noget man kan opsige fra den ene dag til den anden. Det lyder meget usikkert. Og hvem kan tro på at et tilsagn lavet under høj stemning på fx ”ung uge” holder? Men i praksis holder det! Langt hovedparten af de betalingsserviceaftaler vi laver holder i rigtig mange år. Derfor en stor opfordring til at lave en betalingsserviceaftale.
Til sidst en overvejelse: Hvorfor er det kun enlige – oftest kvinder – der påtænker LM deres sidste gave? Testamentariske gaver er meget andet end overdragelse af hele formuen til fx LM eller Kattens Værn. Få er opmærksomme på en gave i form af mindre andele af boet f.eks. et legat.
