Bibelen giver svar dels ved positivt at beskrive, hvad ægteskab og sex er, dels ved at beskrive, hvad der er seksuel synd. Det sidste kaldes i Bibelen for hor eller utugt.
Positivt syn på ægteskab og sex
I Matthæusevangeliet 19,5 kan vi læse noget af Jesus’ undervisning om sagen. Han peger tilbage på skabelsesberetningen og konstaterer først, at ”Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde.” I skabelsesberetningen lærer vi desuden, hvorfor Gud skabte dem som mand og kvinde:
1) De skulle blive frugtbare og talrige (1 Mos 1,28). Det seksuelle samliv er altså en del af det, vi kalder kulturbefalingen.
2) Beretningen konstaterer, at det ”ikke er godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18). Mennesket er skabt som et socialt væsen med behov for det nærvær og den intimitet, som netop samlivet mellem en mand og en kvinde kan give.
Som en form for konklusion på beskrivelsen af menneskets skabelse som mand og kvinde konkluderer skabelsesberetningen: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød”(1 Mos 2,24).
Altså, fordi mennesket er skabt som mand og kvinde, og fordi mennesket er skabt til at blive frugtbare og talrige, og fordi mennesket er skabt med behov for nærvær og intimitet, forlader en mand sine forældre og binder sig til sin hustru – og bliver ét kød. At blive ét kød kan fortolkes på forskellige måder, men den enkleste og mest ligefremme betydning af udtrykket er det seksuelle samliv. De tre dele, forlade, binde og sex, kalder vi tilsammen ægteskab.
Forlade, binde og sex
Mønsteret i skabelsesberetningen er altså, at når man indgår ægteskab, skifter man social status. Det gælder over for forældrene, som forlades, og det gælder over for ægtefællen, som man binder sig til. Man kan have sex i det skjulte, men ægteskab er offentligt. Ægteskabsindgåelsen er offentlig og bindende.
Offentlighed er naturlig for en bindende pagt. Ægteskabsindgåelsen er tegn til omverdenen og til parret selv om, at de nu har en ny status. Dér, i de nye sociale og betryggende rammer, hører det seksuelle samliv ifølge Bibelen til. I Jesus’ undervisning fremgår det tydeligt, at ægteskabet ikke kun er noget, som to mennesker og evt. deres forældre bliver enige om, men at Gud er med i sammenføjningen (Matt 19,6). Gud skaber så at sige ægteskabet som en forlængelse af hans oprindelige skabelse.
Hor og utugt
Gud har skabt os som seksuelle mennesker, for at vi skal nyde det seksuelle samliv inden for ægteskabet.
Hor = ægteskabsbrud. Seksuelle forhold, der bryder ægteskabet, kaldes hor. Altså sex med en anden end den, man er gift med, eller hvis man ikke selv er gift: sex med en, der er gift med en anden. Jesus stadfæster det gammeltestamentlige bud ”du må ikke bryde et ægteskab” (Matt 19,18). Ægteskabsbrud er altså synd.
For langt de fleste kristne er dette ikke overraskende, og de fleste vil også tilslutte sig denne holdning til ægteskabsbrud. Vi har en forventning om, at vores ægtefælle og mennesker omkring os respekterer ægteskabet. Utroskab er ikke ualmindeligt, men det bliver af de fleste kristne opfattet som synd.
Utugt = seksuelt samliv uden for ægteskabet. Utugt er i Bibelens sprogbrug en meget bredere betegnelse for seksuel synd og kan inkludere hor.
Seksualdriften før ægteskabet
Paulus beskriver i Første Korinterbrev 6-7, hvordan en kristen skal forholde sig til seksualdriften. Kapitler, som i høj grad tager menneskers til tider stærke seksualdrift alvorligt, og som giver konkret og praktisk vejledning til, hvordan vi skal udleve vores seksualitet på en god måde.
I den givne situation, som var forfølgelser af de kristne (1 Kor 7,26), anbefaler Paulus afholdenhed, men han pointerer, at det ikke er forkert at indgå ægteskab. Under alle omstændigheder er ægteskabet den eneste kristelige mulighed for at udleve sin seksualitet og det bedste værn mod utugt.
Løsningen er ikke at opsøge en prostitueret – det kalder han utugt (1 Kor 6,12-20). På samme måde, hvis lysten hos ugifte og enker bliver for stærk, så er løsningen ikke umiddelbart at begynde det seksuelle samliv, men at blive gift (1 Kor 7,8f).
Paulus peger kun på to muligheder: seksuel afholdenhed eller ægteskab. Sammenfattende kan man altså sige, at sex uden for ægteskabet er synd uanset omstændighederne.
Hvorfor er papiret så vigtigt?
Hvis et par elsker hinanden og måske endda har sagt til hinanden, at de vil leve sammen resten af livet, er det så ikke at betragte som et ægteskab, og kan det seksuelle samliv så ikke indledes uden vielsesattesten?
At indgå ægteskab er ikke kun at flytte sammen og have sex. Det har social og juridisk karakter, og derfor har det med offentligheden at gøre. I Danmark får vi papir på det, dvs. vielsesattest. I andre samfund og kulturer bliver ægteskabet indgået og ”dokumenteret” på andre måder. Bibelen foreskriver ikke én bestemt måde, og ægteskabsindgåelse er ikke forbeholdt kirken. Et ægteskab indgået i en moské, en kirke eller på rådhuset er lige meget ægteskab i Guds øjne.
For både Paulus og Jesus og deres samtid havde ægteskabet social og juridisk karakter. For jøder var muligheden for skilsmisser kendt, bl.a. fordi det bliver nævnt i Femte Mosebog 24. Muligheden for skilsmisse giver ikke mening, hvis ikke ægteskabet havde social og juridisk karakter.
Jesus taler med en samaritansk kvinde. Hun har haft fem mænd, men den, hun har nu, er ikke hendes mand (Joh 4,18). Når Jesus skelner mellem de fem første og så den sidste af kvindens mænd, forstås det bedst sådan, at hun har været gift med de fem første, mens hun ”kun” lever sammen med ham, hun har nu.
”Papiret” hørte altså til i Jesus’ og Paulus’ ægteskabsforståelse, og derfor er det ikke nok, at to bliver enige om at leve sammen. Der skal offentlighed og juridisk forpligtelse til. Seksuelt samleje konstituerer ikke ægteskabet alene.
De svage og dem, der faldt
Det er ikke svært at argumentere bibelsk for det klassisk kristne syn på sagen. Argumenterne er ikke nye, men dog meget aktuelle, jf. indledningen – og bør gentages. Men det er vigtigt, at vi ikke stopper, når vi har fremført de bibelske argumenter. Kristne er forpligtet til at hjælpe og opmuntre hinanden til at leve efter Guds gode befalinger.
”Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald,” skriver Paulus (1 Kor 8,9). Det princip gælder også måden at være sammen på som kærester. Der findes ’stærke’ par, som trods meget fristende situationer ikke lever seksuelt sammen. Men for hvert stærkt par er der mange svage! Ligesom nogle ’stærke’ kristne i Korinth principielt kunne spise offerkød, uden at det var synd, men burde undlade at gøre det for ikke at føre de svage til fald, sådan bør ’stærke’ par og det øvrige kristne fællesskab leve på en måde, så det ikke fører til fristelser og fald for ugifte par.
Mange ugifte par tager på ferie eller weekendophold alene eller sammen med andre. Ofte forventes det også, at de ugifte par deler værelse, når de er af sted sammen med vennerne eller besøger forældrene. Men kristnes stiltiende accept af en livsform, der fører til stærke seksuelle fristelser, er svigt.
Sex uden for ægteskabet er synd, og skal bekendes som sådan. Ligesom Gud tilgiver synd, bør også kristne tilgive og tage imod syndere. Ligesom det er en stor opgave for kristne at hjælpe hinanden til ikke at falde i synd, er det en stor opgave at få syndere til at forstå og mærke tilgivelsen. En kristen menighed bør være det bedste fællesskab for tilgivne horkarle at være i.
Artiklen er tidligere blevet bragt i magasinet Budskabet.
