Hvordan bevarer vi håbet?

Hvis håbet ikke er mere end gode intentioner, lyse tanker og optimisme, kan jeg mærke hos mig selv, at fundamentet vakler under mig.

Hvis man følger nyhedsstrømmen, kan det være svært at finde håb og lys for fremtiden. Ulykker, skandaler, klimakriser og forbrydelser fylder billedet.

Selv en studievært på TV-avisen kommenterede det den 20. april:

”Indtil videre har vi her i TV-avisen talt om krig, overgreb og fyringer. Det kan være en hård omgang på sådan en almindelig torsdag. Og man glemmer måske, at der også sker mange gode ting i vores verden. Men i dag udkommer forfatteren, musikeren og radioværten Kristian Leths bog med et lyst budskab om, at fremtiden også er der i morgen. En bog for børn om at bevare håbet.”

Udvid horisonten

Jeg kan kun glæde mig over, at nogen har øje for, at det har stor betydning også at fortælle om de gode ting i verden. For det er ikke kun børn, men også os voksne, der har brug for at få udvidet horisonten lidt i forhold til det snævre fokus på alt det, der er lige til at græde over.

Men hvad er det så, der kan give os håb – på kort sigt og på lang sigt?

Man kan fx finde håb i hverdagen. På trods af krig og ulykker fortsætter livet jo for de fleste af os med familie, venner og arbejde. Solen står op hver dag, og gulerødderne spirer og vokser.

Nogle er optaget af at gøre en forskel for andre. Man kæmper måske for fred, retfærdighed og klima – eller giver ekstra opmærksomhed til et udsat barn i nabolaget.

Andre prøver at have en optimistisk tilgang til tilværelsen: ”Hvis du bare tror på det, skal det nok lykkes!” Og indimellem bliver man nødt til at lukke øjnene for den mest barske del af virkeligheden.

Og så er der også dem, der finder håb og livsmod i deres tro. De har en indre overbevisning og fred.

Godt, men ikke godt nok

Det er jo alt sammen gode ting, der kan have positive ringvirkninger i verden og give nyt håb – i hvert fald på kort sigt.

Vi må glæde os over hverdagen, prøve at gøre en forskel for andre, smile til andre, holde fast i vores tro og indimellem slukke for nyhedsstrømmen. Det er virkelig værd at stræbe efter.

Men hvis håbet ikke er mere end gode intentioner, lyse tanker og en mere eller mindre velbegrundet optimisme, kan jeg mærke hos mig selv, at fundamentet vakler under mig.

Det er hverken hverdagen, aktivismen, optimismen eller min tro, der dybest set giver mig håb i tilværelsen – hvor gode de end er. Det kan jo alt sammen smuldre væk med tiden. Ja, selv troen kan vakle.

Udvid horisonten endnu mere

Derimod finder jeg håb i Jesu opstandelse. Den rækker nemlig ind i tiden – enhver tid – og ind i evigheden.

Jesu opstandelse er det eneste, der kan give mig fuld forvisning om, at der én gang for alle er taget hånd om min og alle andres afsporing, og at døden ikke er endestationen, men at vejen er åbnet til det evige og fuldendte liv.

Opstandelsen viser, at frelsen er fuldbragt. Frelsen og håbet hviler dermed på et fundament, der ikke afhænger af, i hvilket omfang det mislykkes eller lykkes mig at gøre en forskel for andre mennesker eller opnå fred, retfærdighed og bedre klima.

Noget at leve for hver dag

Når vi har håbet i Jesu opstandelse, frigiver det en ny motivation til komme ud af sengen hver morgen. Det giver os noget at leve for.

Vi skal dermed hverken foregøgle eller knokle os frem til et håb. For vi har håbet i Jesus. Og derfor kan vi engagere os i at gøre verden til et bedre sted at leve – og dermed give håb og livsmod videre til andre.

Vi har et håb, som ”trodser tidens tegn” og ”løfter blikket over grav og død” (SOS 320) – ikke fordi vi er indbildske, men fordi vi holder os til en begivenhed, der faktisk har fundet sted. Og den bringer lys ind over både dage med modvind og mørke skyer og dage med sommersol.

På baggrund af Jesu opstandelse får hele tilværelsen et nyt perspektiv – både når vi læser en bog for vores børn, når vi udvikler menneske- og klimavenlig teknologi, og når vi støtter evangeliets udbredelse.

Eller som én har sagt: ”Lad ikke dit næste skridt bestemme målet. Men lad målet bestemme dit næste skridt!”

Jesus i nutid og fremtid

Ja, fremtiden er der også i morgen, for:

Min fremtid hedder Jesus,

i min nutid er han nær,

men engang så skal jeg se ham,

som han er.

Når min tro er gået træt,

ser håbet frem,

frem mod Jesus i et evigt fælles hjem.

(Sange Og Salmer 500)

Det kristne håb er nemlig ikke bare en naiv ønsketænkning. Håbet er forankret i noget, der ikke rokkes af verdens skæve gang: Jesus er opstået! Jesus lever i dag! Og han kommer snart til syne igen!

Det kristne håb står eller falder hverken med min eller politikernes indsats og vellykkethed. Det bygger på noget, der holder – virkeligheden. Jesu opstandelse.

Lad os derfor – sammen og hver for sig – sprede håb for tiden og evigheden. For Jesus har overvundet synden, døden og djævelen.

Vi skal leve et ansvarligt liv med begge ben på jorden – og med en evighedshorisont, der minder os om, at der er noget endnu bedre i vente.

Kunne du li' det, du læste?

Så hjælp os med at lave flere gode artikler til fordybelse og refleksion – ved at blive abonnent på Budskabet.

Del:

Twitter
Facebook