Nogle ord som bruges i den kristne tro, kan være vanskelige at forstå. Ikke bare for mennesker som står fjernt fra kristendommen, men også for mange kristne. Det gælder for eksempel ordene «soning» og «forsoning». Jeg skal forklare disse ord i det følgende. De er nemlig meget vigtige. Hvis vi skal forstå hvad det betyder, at Jesus Kristus er frelser, er det nødvendigt, at sige noget om hvad ordene soning og forsoning betyder.
Soning
Lad os tage ordet soning først. Når vi siger, at Jesus har ”sonet” for vore synder, lægger vi det samme i ordet soning, som når vi siger, at en person afsoner for en forbrydelse, han har begået. Soningen henviser til selve straffen. Den må gennemføres sådan som den er udmålt af domstolen, og når den tilmålte straf er afsonet, skal den ikke afsones en gang til. På denne baggrund kan vi forstå, hvad det vil sige at Jesus, Guds Søn, har sonet vore synder.
Når vi siger, at Jesus har ”sonet for vore synder” ved sin død på korset, mener vi, at han har modtaget den straf af Gud Fader, som vi mennesker skulle have haft. Vi mener også, at Jesus fuldt og helt har gjort op for vore synder. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt for os mennesker at sone for det vi har gjort forkert. Ved troen på Jesus frikendes vi fra Guds dom over vore synder. Vi slipper med andre ord den evige fortabelse.
Forsoning
Ordet forsoning bruges om det som er resultatet af Jesu soning. Vi siger, at Gud er forsonet som en følge af Jesu offerdød. Det betyder, at Gud anser verdens synd for gjort op og betalt. Han har egentlig ikke mere at kræve af mennesker. Jesus har gjort alt det, Gud kræver.
Når Bibelen taler om resultatet af Jesu død på korset, bruges der også ofte et andet udtryk i Bibelen, nemlig ordet forlig. Bibelen lærer, at der er opstået et forlig mellem Gud og menneske, fordi Jesus har gjort op for os.
Dette forlig er noget anderledes end de forlig mennesker kan indgå mellem hinanden. Det drejer sig ikke om et forlig, som er resultat af lange forhandlinger mellem to parter. Det er Gud selv, som har skabt forliget, lærer Bibelen. Sådan er det, selv om han også er den eneste forurettede part. Vi mennesker har ikke foretaget os noget for at forlige os med Gud. Derfor siger Bibelen, at Gud forligte sig med mennesker, mens de endnu var fjender af ham. Se Romerbrevet 5,6 og Kolossenserbrevet 1,21- 22.
Som følge af, at forliget mellem Gud og mennesket er oprettet, indbyder Bibelen mennesker til at “lade sig forlige med Gud”. At mennesker forliger sig med Gud, betyder ganske enkelt, at man tager imod det Jesus har gjort og ved det får fred med Gud som vi læser i 2. Korintherbrev 5,20.
I Det gamle testamente, profeteres der om Jesu forsoning på forskellige steder og på forskellige måder. Særligt kendt er Esajas 53,5-6:
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Oversat af Ruth Vatne Rasmussen.
Artiklen er tidligere blevet bragt på netsiden foross.no.
