Har du igennem længere tid overvejet, hvordan du kan slippe af med din kristne tro? Her er en simpel guide med seks forskellige muligheder til, hvordan du over tid kan undergrave din frelsende livsforbindelse til Kristus. Følger du den, så vil du med garanti miste din enhed med Kristus – og mister du den enhed, som du har ved troen, så slipper du også for alle de goder, han giver dig i fællesskabet med ham – såsom evig frelse, en altid nærværende ven, en uendelig trøst og forståelse i livets modgang og svære perioder, en Herre, der sætter dagsordenen i dit liv, osv. osv. Ja, selv de forfølgelser og lidelser, som han lover alle, der tror på ham (Fil. 1:29), kan du derved slippe for. De seks muligheder kan selvfølgeligt kombineres i et hav af cocktails – og hovedreglen for en effektiv troskvælning er “Jo flere strenge du spiller på – jo bedre.”
Eller hvis du af en eller anden grund egentligt sætter pris på alt det ovenstående – ja, selv lidelsesfællesskabet med Kristus – så kan guiden med fordel bruges omvendt – til skræk og advarsel, altså.
Her følger de:
1) Synden
Du har altid syndet – og vil altid gøre det. Både før du kom til tro, som troende – og du vil også gøre det efter, at du har forladt troen. Med andre ord – det er ikke selve synden, der gør den store forskel – det har Jesus jo ret effektivt forhindret, ved at han døde for AL synd og uretfærdighed (1 Joh. 1:9). Det afgørende er derimod, hvad du gør med den. Vil du skubbe Jesus over bord i dit liv, så er en effektiv vej at fylde båden med synd og at undlade at tale ud med Jesus om det. For du kan ikke fastholde både Jesus og synden – så hvis du klamrer dig til synden, så slipper du for Jesus. Quite simple.
2) Gerningsretfærdighed
En anden stensikker metode er at kaste sig over en god omgang gerningsretfærdighed (Gal 5:4). Når Gud måtte blive menneske i Jesus, så var det jo netop for at vise os, at vi slet ikke kunne formå at blive som Gud. Derfor – gør nogle gerninger på en måde, så at du får lidt tillid til dine egne åndelige evner. Så svarer det til, at du kravler op på en stige, eller endda bygger et lille tårn, der hvor Jesus kom ned fra himlen til jorden. Resultatet er simpelt – du har fjernet dig fra der, hvor han er at finde, dvs. på jodens overflade. Det, du kan prøve at blive stolt af, kunne være din imponerende omvendelse, dine gode bibellæsnings- og bederutiner, din tjeneste i menigheden osv. Der er mange muligheder. Pointen er: vær gerne stolt af Kristus – men vær i det mindste lidt stolt af noget andet også.
3) Ulyst til at kæmpe troens gode strid
Paulus siger igen og igen, at du, som er født på ny, nu har både et gammelt og et nyt menneske i dig. De to ligger konstant i kamp. Paulus vejleder os ganske simpelt: “Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø.” Simpelt. Med andre ord: Ignorer det nye menneske i dig, der i taknemmelighed til Guds store offer ønsker at gøre hans vilje. Ignorer ethvert impuls af taknemmelighed, der forsøger at manifestere sig i lovprisning og sang eller tjenester for dine næste. Bare ignorer dem, så skal du dø – dvs. troen, selvfølgeligt, skal dø. (Og du skal dø den evige død – men det taler vi helst ikke om…) (Ezek 18:26, 1 Tim 1:18-19, 2 Pet 2:20-21)
4) Vildfarelse i fremmede filosofiske og religiøse systemer
Der er vildt meget visdom i verden. Du behøver slet ikke Gud og hans Bibel for at forstå tilværelsen og dens store spørgsmål. Prøv bare at tjekke alle de andre religioner ud – måske de også har fat i noget? Eller denne verdens store filosoffer – måske de også har nogle bedre svar? Mange af dem er jo meget yngre end Bibelens gamle forfattere… Du kan også nøjes med mindre: Bare gør din egen fornuft til dommer over Bibelen. Du ved – når du støder på ting, der er svære for fornuften at fatte, så er det jo nok ikke din fornuft, den er gal med, vel? Stol du blot på den, så kan du jo altid omtolke Skriften, sådan at den passer til dig. Du er jo et højtudviklet moderne menneske! Bibelen siger alligevel så mange latterlige og paradoksale ting om den treenige Gud og Kristi natur, din vilje, Jesu genkomst osv(2 Kor 10:5-6, 1 Tim 6:20-21). Farer du vild i din egen og verdens visdom, så er du jo netop ikke længere hos ham, der er vejen sandheden og livet!
5) Underernæring af troen
Underernæring er altid effektivt – se bare på verdens brandpunkter. Det samme kan du gøre ved din tro (Rom 10:17). Fjern dig fra nådemidlerne – dvs. fra indtagelsen af bibelens ord og forkyndelsen af den, fjern dig fra menighedens fællesskab, hvor sakramenterne forvaltes. Hvad skal du alligevel med alt det? Du har jo fattet det kristne budskab, du er jo konfirmeret eller du har måske endda været på højskole. Hvad er der alligevel mere, du ville kunne lære? Du har jo alligevel for travlt til søndagens gudstjeneste – der har du jo brug for at slappe lidt af, eller at indhente det forsømte. Og bibelstudiegruppen må jo aldrig gå i vejen for en fodboldkamp – tænk hvad du kunne gå glip af… I sidste ende kunne det jo ske, at du ikke havde tid til Netflix.
6) Kærlighed til verden
Verden rummer utroligt meget, som Gud har givet os til vores nydelse og værdsættelse – men sagen er, at Han vil, at vi skal tage det som gaver fra ham. Du derimod, du kan fjerne dig fra Gud, hvis du begynder at tage verdens gaver for givet, eller hvis du værdsætter dem højere end giveren. Med andre ord: Spar uhæmmet op til dig selv, så du fatter kærlighed til din skat (den, der er i denne verden), indse hvor meget i verden, du ikke har set og oplevet, så du udelukkende lever for flere oplevelser, kast dig over din jordiske familie uden restriktioner, så den bliver kronen på dit liv, osv. Mulighederne er mange, verden er stor – giv dig helt hen til den, så at du kan miste den nye jord (1 Joh 2:15).
Guiden er simpel – slå dig bare løs. Eller lad vær.
To indrømmelser:
- Ironi kan forekomme.
- C.S. Lewis fremragende, fascinerende, afslørende og skræmmende bog “Fra helvedes blækhus” har været til en vis inspiration.
Artiklen er tidligere udgivet som blogindlæg på TilLiv.dk.
