Flertallet af danskere tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi sådan lige kan forklare. De fleste kan også sige god for udtryk som ”mørkets kræfter”, ”dæmonisk’ eller ”negative energier”. Men at det onde skulle være personificeret i form af Djævelen og hans engle, det vil de færreste gå med til.
Det betyder, at danskernes verdensbillede generelt ligger langt fra det bibelske. Det erfarer jeg også i mit arbejde som præst i Aalborg, hvorimod jeg i min tid som missionær i Tanzania oplevede det modsatte. Dér tager man Djævelen alvorlig.
Mange søger den åndelige verden
Derfor er der også mange danskere, som søger ukritisk og enfoldigt i retning af den åndelige verden inklusiv det okkulte så som clairvoyance og astrologi. Men de åndelige kræfter, man kommer i kontakt med på den måde, har ikke noget med Gud at gøre, men står i ledtog med Guds modstander. Folk lader sig snyde af, at de faktisk får en åndelig oplevelse.
Men der er tale om åndelige kræfter, som vi mennesker ikke kan styre. Tværtimod bliver mennesker viklet ind i de onde ånders sindrige spindelvæv og kommer til at side ubehjælpeligt fast. Der er unge, der har leget “ånden i glasset”, som har fået denne bitre erfaring.
Den tidsånd, jeg har beskrevet, bliver iv også som kristne påvirker af. jef havde på et tidspunkt et par konfirmander, der kom fra kristne hjem, som indrømmede, at de læste horoskoper og gik og var optagede af i løbet af dagen, om det nu også gik, som det blev forudsagt. Da det gik op for dem, at det faktisk er at tilbede en afgud, tog de dog straks afstand fra det. På samme måde skal vi ikke udsætte os selv for ting som for eksempel healing eller zoneterapi, der ikke kan gøres i Jesu navn, fordi den, der udøver det, har en religiøs tilgang til det eller bruger såkaldte positive energier, hvilket kun er et andet ord for åndsmagter.
Fri os fra det onde
I bønnen Fadervor beder vi: ”fri os fra det onde”. Sprogligt set kan man lige så godt oversætte det med ‘fri os fra Den Onde’. Denne oversættelse bruger man i flere andre lande og gjorde det også tidligere i Danmark. Hvis vi vælger at bede “fri os fra Den Onde”, så kommer der et andet perspektiv ind over bønnen.
For selv om vi dagligt beder “fri os fra det onde”, så sker det jo alligevel for os alle, at vi kommer ud for noget ondt. Det onde kan pludselig få råderum og ødelægge noget i vort liv. Måske på grund af os selv. Måske på grund af andre. Måske af uforklarlige grunde. Men hvorfor forhindrede Gud det ikke? Hvorfor frier Gud os ikke fra det onde, når vi beder ham om det, sådan som han selv har sagt, vi skal? En indskudt bemærkning: Hvis vi vidste, hvor meget ondt han rent faktisk frier os fra og redder os fra hver eneste dag, uden at vi registrerer det, så tror jeg, vi ville vi ville blive meget stille og ydmygt bøje os for Gud i tak!”
Vi kan konstatere, at vi alle på én eller anden måde vil møde det onde her i livet, det er vilkårene i denne verden. Når vi beder “fri os fra Den Onde”, så beder vi om, at det vi møder her i livet, godt eller ondt, ikke må få os bort fra Gud. For hvis vi forbliver hos Gud og forsætter med at tage vor tilflugt til ham, så vil vi erfare, at Gud bærer og fører os igennem også det, som er allermest svært. Ja, han formår endda at vende det onde til noget godt for os (Se 1 Kor 10,13 og Rom 8,28).
Gud tillader, at vi møder prøvelser her i livet, fordi han vil rense og styrke vor tro og give os en erkendelse af vores afhængighed af ham og af hans trofasthed imod os. Men dette får vi kun del i, hvis vi vender so til ham, også når livet går os imod, og ikke kun når alt går godt. Så kan vi få samme erfaring som salmisten, der vidner: ”Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham” (Sal 34,9).
Samtidig med prøvelsen kommer Den Onde og forsøger at vriste troen fra os og få os til at vende ryggen til Gud. Han vil friste os til at søge hjælp alle mulige andre steder end hos Gud. Den Ondes angreb bliver således en del af prøvelsen. Og lykkes det Den Onde at få os gjort bitre mod Gud og få vendt vort hjerte fra ham, så bliver det onde for alvor ondt.
Hvordan beskytter vi os som kristne imod Den Onde?
Lad mig understrege, at der ikke ét eneste sted i Bibelen står, at vi skal være bange for Djævelen! Men der står en del steder, at vi skal være på vagt og være årvågne, fordi hans metode er bedrag og løgn. Han går ikke af vejen for at forføre os til at slå ind på hans vej og vælge Guds vej fra.
Det tragiske ved at blive forført er, at man ikke opdager det. Den Onde kan finde på at optræde som en lysets engel og sågar argumentere med skriftsteder (jf 2 Kor 11,13-15 og Matt 4,5-7). Derfor kan vi ikke beskytte os tilstrækkeligt mod Den Onde alene ved hjælp af egen teologisk dygtighed, erfaring og bibelsk indsigt. Vi har brug for kraft og lys fra Sandhedens Ånd, Helligånden. Vi har ganske enkelt brug for at bede Jesus om at bevare os mod Djævelens forførende kræfter og afsløre hans fælder for os.
Jesus kommer selv med opfordringen, da han befinder sig i en intens åndskamp i Getsemane Have: ”Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt”. Og med tanke på de voldsomme begivenheder, der skal ske forud for hans genkomst blandt andet åndelig frafald og forførelse, da opfordrer han også til bøn: ”Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen” (Luk 21,36).
Lad mig slutte med en personlig oplevelse. For nogle år siden bad jeg for en kvinde, der var plaget af onde ånder. Hun blev sat fri i Jesu navn efter en intens kamp. Da jeg kom hjem og skulle i seng, mærkede jeg på min krop en uforklarlig kulde. Jeg frøs. Men der var ikke koldere i soveværelset end normalt. Jeg bøjede mig da i bøn til Jesus ved sengen. Øjeblikkelig forsvandt kulden, og jeg mærkede varmen i min krop og oplevede Guds nærvær. Jo, Jesus har virkelig besejret Den Onde! Det er trygt at tilhøre Jesus og hver dag lægge sit liv i hans hænder!
Artiklen har tidligere været bragt i TilTro.
