Min egen absolut største oplevelse med Bibelen var, da jeg fandt ud af, at der er faktisk er en rød tråd, der binder Bibelen sammen på tværs af alle de forskellige bøger. Lige pludselig så jeg, at de mange små historier hang sammen i en langt større fortælling, og det gav mig en helt ny iver efter at dykke ned i Bibelens forskellige hjørner.
Et af de nøgleord der binder Bibelen sammen, er ”træer”. Vi møder livets træ og kundskabens træ i Paradisets have (1 Mos 2), og mange af profeterne i det Gamle Testamente brugte træer som billeder i deres forkyndelse. Jesus sammenlignede sig selv med et vintræ, og i Bibelens allersidste kapitel dukker livets træ op igen: “I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene.” (Åb 22,2).
På jagt efter træer i Bibelen
Som sagt starter Bibelen med livets træ, der er et symbol på selve livet. Naturen og mennesket blev skabt til liv og ikke til død. Når døden i dag er vores værste fjende, skyldes det, at døden på en måde er absolut naturstridig: Vi vil ikke dø, fordi vi er skabt til at leve!
Den kendte beretning om Adam og Eva paradiset handler dog ikke bare om livets træ men også om kundskabens træ. Slangen lokkede dem til at spise af dette træ, selvom Gud havde forbudt dem at gøre det. Dermed var det nære forhold til livets Gud ødelagt, og nu var menneskeheden underlagt dødens vilkår. Det er situationen i Bibelen fra kapitel 3 og fremefter, og det er også situationen i vores liv i dag. Livets træ er uden for vores rækkevidde, og dermed nærmer vi os døden dag for dag.
I resten af det Gamle Testamente følger vi på forskellig vis konsekvenserne af syndefaldet i Paradiset illustreret gennem Guds særligt udvalgte folk, Israel. Et af billederne, som bruges om Israel, er faktisk inden for træ-metaforen. Profeten Esajas sammenligner Israels folk med en vingård (Es 5). Gud havde ”plantet” Israel og sørget for folket, og derfor kunne han med god grund forvente, at de gav ”frugter” i form af et godt liv i overensstemmelse med Guds vilje. Men vintræerne gav ikke det ønskede udbytte.
Denne beskrivelse af Israel forklarer godt, hvordan Gammel Testamente ser udviklingen. I stedet for at menneskeheden langsomt nærmer sig Gud ved at følge Guds bud, så sker det præcist modsatte, nemlig at menneskeheden fortsætter i oprøret og synden, og faktisk fjerner sig fra Gud.
Fra antiklimaks til nyt håb
Det triste antiklimaks i GT er en træstub (Es 11,1). Bibelen fortæller, at Israel på grund af sit oprør mod Gud blev fjernet fra Israels land som en straf. Esajas forklarer denne begivenhed som en skovdød: ”Men Herren, Hærskarers Herre, hugger grenene af under rædsel; de knejsende stammer fældes, de høje træer segner” (Es 10,33). Tilbage er kun den døde træstub uden liv og uden håb.
“Hvad var der mere at gøre ved min vingård,
som jeg ikke har gjort?
Når jeg ventede, at den ville give vindruer,
hvorfor gav den så vilddruer?” (Es 5,4)
Men Esajas kigger også frem mod et tidspunkt, hvor denne døde træstub skal spire med nyt liv (Es 11,1), men han nåede ikke selv at opleve det. Først i NT begynder det at lysne, men så går det til gengæld også stærkt.
Jesus siger om sig selv, at han er det sande vintræ (Joh 15). Han er den ”spire”, som Esajas forudsagde – den spire som skulle bringe nyt håb og liv. Samme sted siger Jesus også, at dem som tror på ham, er grene på ham, hvilket betyder, at vi får del i den livskraft som Jesus har.
Bibelens træer og vores liv
I os selv er vi som døde træer, og vores liv står i skyggen af døden. Jesus derimod er livets træ, som giver liv til dem, som tror på ham. Døden og synden har ikke det sidste ord. Denne virkelighed bliver særligt tydelig i Johannes Åbenbaringen, hvor apostlen Johannes beskriver den nye jord, som Jesus vil skabe, når han kommer igen. På denne nye jord skal der være et nyt livets træ som et symbol på selve det evige liv sammen med Jesus i hans nyskabte verden.
Bibelens røde tråd om træer handler derfor om liv og død – om vilkårene for vores liv i dag. Vi lever i skyggen af syndefaldet og med udsigt til døden, men Gud har ladet nyt håb spire op, og hvis vi tror på Jesus har vi del i hans livskraft og får lov til at se frem til en evighed med ham.
Artiklen er tidligere blevet bragt på LMU´s hjemmeside.
