Der er mange ting, som kan stjæle vores glæde og frimodighed som kristne. Vi kan være usikre på Gud, på os selv og på vores tro. I fem artikler vil vi gennemgå fem solide ”slagord” med rødder tilbage i reformationen: Skriften alene. Kristus alene. Troen alene. Nåden alene. Guds ære alene. Disse ”alener” (latin: sola) sammenfatter det helt centrale i den lutherske teologi og dens opgør med den katolske kirke. Men min påstand er, at de gamle slagord også kan blive solide trædesten for vores tro i dag – til frimodighed og glæde.
Én vej til frelse
”Det vigtigste er vel, at man tror på et eller andet.” ”Jeg synes selv, jeg er et godt menneske, og det er vel det, det handler om.” ”Gud er jo kærlighed, så alle bliver vel frelst i sidste ende.”
Ovenstående er ikke præcise citater, men det er en gengivelse af tanker, jeg har mødt i forskellige varianter. De stikker i forskellige retninger, men de har i hvert fald to ting til fælles. For det første lyder de ret sympatiske. Og for det andet strider de klart imod det reformatoriske slagord: ”Kristus alene.”
Bibelen er nemlig tindrende klar om, at der kun er én vej tilbage til det fællesskab med Gud, vi er skabt til. Og den vej går gennem Jesus Kristus. Egentlig kan man sige, at der slet ikke burde være nogen vej. Vi mennesker har nemlig (næsten) helt fra starten af gjort, hvad vi kunne for at bryde forbindelsen til vores skaber. Vi ønsker dybest set ikke at leve sammen med ham, og vores liv vidner om det. Det er i hvert fald min egen erfaring: Dybest set vil jeg gerne selv indtage førstepladsen i mit liv. Og hvis jeg endelig søger Gud, er det af egoistiske årsager. Bibelen kalder denne modvilje mod Gud for ”synd” og fortæller, at den skiller os fra vores skaber. Og ikke nok med det – den her ”bortvendthed” fra Gud sætter os også under Guds vrede! For Gud hader alt det onde, som ødelægger hans verden, og som er resultaterne af, at vi vender os væk fra Ham. Og Bibelen afslører, at vi med vores bagtalelse, begær og egoisme også er skyldige. Alligevel taler Bibelen om, at der findes en vej tilbage til Gud. Den har Jesus sørget for ved sin død og opstandelse. Og så slås det fast: Der er kun den ene vej!
Hverken paven, Jomfru Maria eller gode gerninger bidrager
Det kan vi så have forskellige indvendinger imod. Men Bibelen siger klart – her med apostlen Peters ord i en prædiken om Jesus: ”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved” (ApG 4,12). Jesus er den eneste vej til Gud. Han er den eneste, der kan gøre vores forhold til Gud godt igen. På reformationstiden betød dette en afvisning af, at paven eller Jomfru Maria eller diverse helgener kunne hjælpe mennesker tættere på Gud. Det betød også en afvisning af, at særlige handlinger eller gode gerninger kunne gøre det. Og det samme gælder i dag: Der er kun én vej til frelse. Og den vej går gennem Jesus. Hvad betyder det i praksis?
Kristus alene betyder, at alle andre religioner tager fejl
For det første betyder det, at alle andre veje fører til fortabelsen – og at alle andre derfor dybest set tager fejl! Det lyder jo både politisk ukorrekt og temmelig bedrevidende, men alligevel må vi som kristne vove at holde fast i det. ”Kristus alene” må nødvendigvis betyde, at alle andre religioner eller hjemmebryggede tanker ikke fører til frelse – uanset hvor sympatiske de så end lyder. Samtidig med at vi viser respekt for andres tro og tanker, må vi også turde sætte ord på det: At for Bibelens Gud er det faktisk ikke lige godt, om man sætter sit håb til sit eget pæne liv eller vælger sin egen religion. Der er kun frelse gennem troen på Jesus Kristus!
Kristus alene betyder, at Kristus er nok
For det andet betyder ”Kristus alene” også, at det, som Jesus har gjort, virkelig er nok! Da Jesus døde på korset, tog han virkelig alle mine synder på sig. Da Jesus opstod igen, havde han virkelig færdiggjort vejen tilbage til fællesskab med Gud. Og der er intet tilbage, som jeg selv skal forsøge at gøre. Her er vi inde ved selve evangeliets kerne. Men for dem, der kender det budskab i forvejen, risikerer det let at blive tomme ord uden indhold. Måske har du også været fristet til at skimme lidt hurtigt igennem denne artikel – for der kommer alligevel ikke rigtig noget nyt. Men det er en afgørende sandhed at stoppe op for: At frelsen bygger på Kristus alene betyder, at den slet ikke bygger på dig. Som i overhovedet ikke! Jesus har virkelig gjort alt! Han har taget al din synd på sig. Der mangler intet.
Vi kan let komme til at føle os utilstrækkelige – også som kristne. Vi kan ønske, at vores tro var stærkere, vores bønsliv mere stabilt og vores handlinger bedre. Og disse ønsker er gode, for Gud ønsker det samme. Men vi må vide, at når det gælder vores frelse, så handler det slet ikke om noget hos os. For når Jesus er din frelser, så ser Gud slet ikke på dig og din synd. Han ser på Kristus alene. Og derfor kan du være tryg. For så handler det slet ikke om dig – det handler om Kristus alene.
