AKTUELT: Guds trælse bud

For nogle uger siden udgav de to brødre, Andreas og Sune Gylling Æbelø bogen De fortabte sønner. Her fortæller de blandt andet om det skamfulde og smertefulde i at vokse op som homoseksuel i et konservativt, kristent miljø.

Bogen har allerede fået en del medieomtale og har skabt en smule aktivitet i den konservative, kristne andedam.

Jeg kan næppe bidrage med noget vildt begavet og banebrydende i debatten, men vil fortælle om en overvejelse, jeg selv har gjort.

Det handler om, at vi i mødet med de dele af Guds bud og vejledning, der kan virke uforståelige og hårde, skal bevare en sund balance. Vi skal både anerkende og lytte til, at den bibelske seksualetik for nogle opleves meningsløs og undertrykkende. Samtidig må vi huske på, at Guds vejledning og bud grundlæggende er gode og til det bedste for mennesker og for samfund. Især den sidste del skal jeg minde mig selv om.

De ømme punkter

Med Guds bud og vejledning mener jeg alt det, Gud befaler os at indrette vores liv og samfund efter. For eksempel: De 10 bud, Jesu bjergprædiken, formaningerne fra Ny Testamentes breve.

Det varierer sikkert fra tid til anden og fra person til person, hvilke dele af Guds bud, der rammer særligt ømme punkter. Min fornemmelse er, at de ømme punkter i de senere år handler om identitet og selvbestemmelse. For eksempel Guds vejledning om, at sex hører til i ægteskabet, og at ægteskabet og dermed sex er for én mand og én kvinde.

Guds trælse bud

Min reaktion på de dele af Guds bud kan være: ”Hvorfor, Gud?” Og i samtaler med ikke-kristne fristes jeg også til at vægtlægge dét perspektiv. I et vist omfang er det jo sundt nok. Det er godt at anerkende og lytte til, når mennesker oplever Guds vejledning svær og uforståelig. Det skal fastholdes. Men reaktionen kan også tippe over. Det sker, hvis jeg udelukkende tager ”det menneskelige parti” i sagen og nærmest undskylder på Guds vegne, fordi han har opfundet sådan nogle trælse bud. Dermed kan jeg reelt ende med at smide Gud på anklagebænken og jeg gør mig selv, mine tanker og følelser til dommer over Guds ord.

Guds gode bud

Der er også en anden måde at tænke om Guds bud på, som godt kan leve side om side med den første. Det er at huske på, at Guds bud grundlæggende er gode. Guds bud lærer os om hellighed, om Ham – og gavner vores næste. Jeg vover et øje: følger man Guds vejledning, bliver livet og samfundet ikke automatisk bedre, men sandsynligheden for det stiger. Og det mener jeg faktisk, for Bibelen knytter løfter til at følge Guds bud. ”Lykkelig den, som vandrer efter Herrens lov” (Salme 119,1).¹Overvej fx de velsignelser, Israel loves ved at følge Guds bud – blandt andet i 5 Mos 28,1-15

Mange af Guds bud giver jo god mening: Det er godt, at man ikke må slå ihjel. Det giver stabilitet for et samfund, at straf og gengældelse skal omkring en eller anden form for øvrighed. Det kan afdække menneskers basale behov for mad, hjem og sundhed, at vi skal tage os af de svage og udstødte. Det giver bedre relationer at være næstekærlig fremfor selvisk.

Men også de af Guds bud, som vi kan støde os på, er gode. Det kan være rigtignok svært at forstå, men må det må tros. Og i stadig bøn til Gud tror jeg også, Gud kan forme vores hjerter til at se mere af det gode, rige og kærlige i hans bud og vejledning. ”Luk mine øje op, så jeg kan iagttage underne i din lov” (Salme 119,18).

‘Aktuelt’ er synspunkter, holdninger og refleksioner med udgangspunkt i noget aktuelt. ‘Aktuelt’ kommer én gang om måneden og er skrevet af redaktionsmedlemmer på TilLiv.dk.

Denne måneds ‘Aktuelt’ er skrevet af Anders Landkildehus.