Er Jesus en snu retoriker, en stor pædagog eller begge dele? Han forstår i hvert fald at indfange disciplene ved, mere eller mindre henkastet, at spørge dem: ”Hvem siger folk, at jeg er?” Disciplene griber spørgsmålet, og samtalen begynder med en vis armslængde, idet de nævner nogle af de helt store kanoner, som Johannes Døber, Elias og Jeremias. De taler altså om, hvad de andre mener. Det er rygter, som disciplene har hørt på vandrørene.
Mange bud på, hvem Jesus er
Vi må konstatere, at der tydeligvis altid har været mange forskellige bud på, hvem Jesus er. Og i samme ombæring må vi sige, at de bud, hans samtid havde, på ingen måde ligner nutidens bud.
I dag ville folk i Danmark måske kalde Jesus ”en stor morallærer” eller ”en god mand”. Dette er nogle ord, der hiver de lidt ”blødere” karaktertræk ved Jesus frem, og der er ikke så meget fokus på, hvad Bibelen, og særligt GT, siger om Jesus.
Dette er til gengæld noget, som datidens bud bærer præg af. Jøderne kunne deres Gamle Testamente på kryds og på tværs, og de forstod simpelthen Jesus i lyset af denne gamle bog. Så deres bud, på at Jesus måske er Elias eller Jeremias, er ikke helt ved siden af, for GT er fuld af profetier om gådefulde skikkelser, som sidenhen blev opfyldt af enten Jesus selv eller hans forløber, Johannes Døber.
Peters bud
Så langt så godt. Det var folkets ord, den generelle mening. Men så stikker Jesus kniven dybere ind: ”Men I, hvem siger I, at jeg er?” Ja, hvad med jer selv, disciple? Hvad mener i? I virkeligheden er det fuldstændig ligegyldigt i forhold til din egen frelse, hvad andre folk går og tænker om Jesus. Det afgørende er, hvem hans disciple – også du og jeg – tror han er. Hvad ville du have svaret? Hvad mener du egentlig om Jesus?
Hvem tør svare, når Jesus går til stålet på den måde? Det gør Peter – typisk – og han rammer den på sømmet med guddommelig præcision. ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” Hold da op! Det er da en bekendelse, der vil noget. Kort. Central. Man kunne sige meget mere om, hvem Jesus er, men måske behøver der ikke siges mere i den her situation. Der er point. Det er faktisk ikke fordi, at Peter har gransket skrifterne, samtiden eller sig selv og derefter er kommet frem sit bud. Det blev simpelthen åbenbaret for ham. Gud lod Peter se, hvem Jesus virkelig er!
Vores bud
Inden en teenlejr, som jeg var leder på, gik dette spørgsmål rent ind hos mig. For hvem tror jeg egentlig, at han er? Og hvad med de teenagere, som vi ledere skal holde lejr for. Hvad vil de sige efter alle andagterne, bibeltimerne og lovsangene? Fik vi ledere virkelig peget på Jesus? Fik vi gjort det klart, hvem han er, og hvad han har gjort for os alle?
Som leder for teenagere må man selvfølgelig være lidt large. Sandsynligheden, for at én af dem ville udbryde det samme som apostlen Peter, er nok ikke så stor (medmindre de også fik det åbenbaret, selvfølgelig…) Men en mindre højstemt bekendelse kunne nok også gøre det. Måske noget a la ”Guds søn” eller ”hele verdens frelser.” For det er et essentielt spørgsmål. Hvem tror du Jesus er? Folk kan sige så meget. Men hvad siger du?
Paulus skriver til menigheden i Rom: ”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.” (Rom 10,17) Bekendelsen er altså vigtig, for den har noget med frelsen at gøre. Jesus er, i sandhed, hele verdens frelser. Og hvis han også er din frelser, har du en evighed med Frelseren i vente.
