Et år er slut, og et nyt er begyndt, så det er nærliggende at gøre status.
Vi har set krig i Europa – noget, der for blot to år siden var svært at forestille sig. Det er til at fortvivle over, hvad det har bragt med sig af menneskelig ulykke. Her i Danmark, hvor vi dog lever i fred, har det også haft store konsekvenser: Energikrise og recession fører til økonomisk utryghed.
Og alt dette kommer lige efter to år, der har været præget af corona og social isolation. Der er meget at græde over. Som Piet Hein siger: ”Hvis folk er glade, er det deres egen skyld; der er nok at være ked af.”
Hvordan skal vi prioritere pengene?
Når pengene bliver små, udfordres vi. Vi bekymrer os let, og behovet for at prioritere stiger. Alle steder mangler penge! Familier, hvis faste regninger bliver umulige at betale; virksomheder, der går konkurs; missionsorganisationerne, som må håndtere stigende udgifter samtidig med et fald i indtægter, og mange flere med dem.
Herhjemme har vi en del bøger, hvor man skal finde Holger. Det kan mildest talt være som at finde en nål i en høstak. Ikke fordi han egentlig gemmer sig, men billedet er så fuldt af detaljer, at han alligevel formår at forsvinde i mængden.
I mange af livets forhold kan det være svært at finde ”Holger”, at finde det, som er den rette løsning, den rette balancegang. Også i vores økonomi skal vi finde en god balance mellem forbrug og gaver. Den udfordring ser vi ind i nu. Pengene kan være lige så svære at finde som Holger!
Vi er her i Danmark vant til at have nok, vant til at kunne dele ud af vores overskud. Men pludselig er der ikke så meget overskud at dele af. Betyder det, at vi skal give mindre? Eller betyder det, at jeg i min privatøkonomi skal give afkald på mere? Pengene rækker jo ikke lige så langt som før, så hvad nu?
Glem ikke international mission
Jeg vil udfordre til en bevidst prioritering, så det ikke bliver noget, vi glemmer at få gjort eller udskyder til sidst på året, hvor vi (måske) konstaterer, at der ikke er mere tilbage.
Nyligt afdøde Broder Andreas, som grundlagde Åbne Døre, beskriver i bogen Guds Smugler, hvordan givertjeneste blev til velsignelse. Han tog Gud på ordet, når Gud udfordrer os til at sætte ham på prøve (Mal 3,10).
På trods af stigende udgifter skal vi huske hver især at give, også økonomisk, til kirker og kristne organisationer.
Dernæst må vi overveje, om vi skal aftale i vores lokale menighed, at den skal give tiende, dvs. 10 % af sin indtægt, til organisationer med international mission.
For når vi skal skære ned, er vi nok en del, der er tilbøjelige til at begynde med det, der ikke er tættest på. Jeg kan derfor have en bekymring: Hvis vi glemmer at lave bevidste prioriteringer, kan det medføre, at vi giver mindre til det internationale missionsarbejde.
Måske vi lokalt skal hjælpe hinanden i den prioritering og sende 10 % fra den lokale menighed videre? Idéen er ikke min egen – læs bogen Guds smugler.
